Trin 1: Tjek om mailadressen er korrekt
- Sørg for, at du logger ind med den rigtige arbejdsmail
Trin 2: Tjek adgangskoden
- Sørg for at caps-lock ikke er slået til. Nogle bærbar computere har også en Fn knap der kan gøre at de taster man normalt bruger viser forkerte tegn
- Prøv at åbne Notepad. Hold Windows knappen nede + R, det åbner run menuen. Skiv Notepad
- Skriv koden ind så du kan se den i klar tekst, så er du helt sikker på at det er den rigtige kode du skriver. (sørg for at slette det igen bagefter)
- Undgå at bruge copy/paste til at udfylde adgangskoder. Der kan komme et mellemrum med til sidst og så bliver den afvist.
Trin 3: Prøv et privat/incognito-vindue
- Åbn din browser i et privat eller inkognito vindue (klik på de 3 prikker oppe i højre side af browseren eller se tip)
- Gå til Microsoft 365 login. 👉 www.microsoft365.com
- Indtast din mailadresse manuelt
- Indtast din adgangskode manuelt
Tip!
I Chrome: Tryk Ctrl + Shift + N
I Edge: Tryk Ctrl + Shift + N
I Firefox: Tryk Ctrl + Shift + P
Hvis det virker i privat vindue
Så er problemet ofte i din almindelige browser. Det kan skyldes:
- gamle cookies
- en forkert gemt konto
- en udløbet login-session
- browserdata der konflikter med Microsoft-login
Så kan næste skridt være at:
Trin 4: Log helt ud af andre Microsoft-sessioner
Hvis du tidligere har været logget ind med flere Microsoft-konti på samme computer eller i samme browser, kan de kollidere med hinanden. Det gælder især, hvis du både har:
- en arbejdskonto
- en privat Microsoft-konto
- flere firmakonti
- gamle login fra Outlook, Teams eller Office online
Så kan browseren finde på at vælge den forkerte konto automatisk eller sende dig ind i en forkert login-session.
Sådan gør du:
- Gå til Microsofts login-side eller en Microsoft 365-side 👉 www.microsoft.365.com
- Kig efter om du allerede er logget ind med en konto (oppe i højre hjørne kan du se dit runde login profilbillede)
- Log ud af den konto du kan se
- Hvis der vises flere konti, så vælg “log ud af alle” hvis muligt
- Luk alle browserfanerne helt så browseren lukker
- Åbn browseren igen og prøv login på ny med den rigtige arbejdskonto
Trin 5: Tjek om du bliver stoppet af MFA
Hvis du får besked om at godkende login, men ikke modtager noget på telefonen, kan problemet være multifaktor-login
Trin 6: Tjek om kontoen er låst
Hvis du har prøvet at logge ind flere gange forkert, eller systemet vurderer login som mistænkeligt, kan kontoen blive midlertidigt låst.
Typiske tegn:
- Din konto er midlertidigt låst
- For mange loginforsøg
- Du kan ikke komme videre uanset hvad
Hvad du kan gøre:
- Stop med at prøve igen og igen
- Vent 10–30 minutter. Lige tid til at få en kop kaffe ☕
- Prøv derefter igen
Vigtigt!
Hvis en enhed (fx din mobil eller Outlook) ligger og prøver med en gammel kode i baggrunden, kan den blive ved med at låse kontoen igen.
Hvis det bliver ved:
Så skal:
- adgangskoden nulstilles
- gamle loginoplysninger fjernes
- evt. en administrator kigge på kontoen. Er du kunde hos mig kan jeg hurtigt nulstille den for dig
Trin 7: Genstart computeren
Ja det er den klassiske, og sikkert altid det første spørgsmål du får når du snakker med support. Men det løser faktisk mange problemer
Hvorfor hjælper det?:
- lukker gamle login-sessioner
- genstarter tjenester i Windows
- nulstiller forbindelser til Microsoft
Sådan gør du:
- Genstart computeren helt (ikke bare luk/låg). Hvis den bare går i dvale så løser det ikke noget.
- Prøv login igen
Det føles simpelt, men nogle gange er det præcis det, der skal til for at få det hele til at virke igen.
Trin 8: Kontakt hjælp hvis det stadig ikke virker
Hvis du er nået hertil, så er det noget der kræver indsigt i:
- Microsoft 365 opsætning
- MFA – multi faktor godkendelse
- sikkerhedspolitikker
- brugerrettigheder
- login logs
